Når boligen skal sættes flot i stand, kan det være fristende blot at male væggene i nye, friske farver. Det er trods alt væggene, der står mest tydeligt frem i et rum.
Men du skal her tænke på, at også lofter og træværk – for eksempel dørkarme, vinduesrammer og fodpaneler – også bliver udsat for slitage. Og når først du er færdig med at male dine vægge, så de stråler i klare farver, vil du kunne se, hvor meget lofter og træværk også trænger.
Maling af lofter – sådan gør du
Faktisk bør du altid lægge ud med at male lofterne i din bolig. Som hovedregel er det nemlig smart at starte oppefra og arbejde sig nedefter, når man maler en bolig indvendig.
Det betyder ikke, at du skal påbegynde malerarbejdet på første eller anden sal, men at du altid skal lægge ud med maling af lofter. På den måde undgår du maler stænk på dine nymalede vægge eller ditto træværk. Når lofterne er færdigmalede, kan du trygt gå i gang med det resterende malerarbejde.
Et loft er dog ikke bare et loft. Der er forskel på de materialer og den overfladebehandling, som udgør forskellige lofter. I det følgende kan du blive klogere på, hvordan du maler de mest kendte lofttyper for at opnå det smukkeste resultat.
Maling af gipslofter
Gipslofter er ret almindelige og findes i mange boliger landet over. Når du skal male et gipsloft eller et pudset loft, bør du altid lægge ud med at rense loftet og udbedre eventuelle skader ved hjælp af spartelmasse.
Når loftets overflade er jævn og ensartet, kan du beskære, hvilket vil sige at male kanterne langs væggen. Dette kan du gøre med en lille rulle eller pensel.
Dernæst kommer turen til de større flader. Disse kan males med en rulle monteret på et skaft. Det anbefales, at du bruger maling med en lav glansfaktor til maling af gipsloft eller pudset loft. På den måde bliver resultatet smukt og holdbart.
Maling af træloft
Det er straks lidt mere omstændeligt at male et loft, som består af træværk. Ligesom det er tilfældet med gipslofter, bør du lægge ud med at rense loftet grundigt, inden du går i gang med at male. Træværk skal renses med grundrens – og det er vigtigt, at du lader loftet tørre, inden du går videre.
Når træværket er rent og tørt, skal du udbedre skader og ujævnheder ved hjælp af spartelmasse. Dernæst skal loftet slibes, så træværket er klar til at modtage maling.
Inden du påfører hvid eller pigmenteret maling, bør du forberede træværket med grunder. Overfladebehandling med spærregrunder og knastlak kan være nødvendigt, hvis der er mange årer og knaster i træværket, og du ikke ønsker, at disse skal slå igennem malingen.
Endelig kan du så male dit træloft. Du bør male med lange strøg i træets længderetning – så bliver resultatet flottest. Og det er en god idé at male flere gange, så længe du husker at vente med anden omgang, til første lag er helt tørt.
Lad din MalerKanonen maler forestå maling af lofterne i boligen
Hvis du er i tvivl om, hvilken form for behandling der er den rette for dit loft, eller hvis du ikke er helt i stødet til at male lofter, kan du altid få hjælp hos din lokale maler.
Kontakt din maler i Slagelse for et tilbud på maling af vægge, lofter og indvendigt træværk.